Men bortset fra det, så ja, vi er nok ganske stille hernede. Det er altså kun fordi vi har det så godt, så vi rent glemmer jeres nysgerrighed derhjemme.
Vi hygger os hver især på praktik stederne.
Jeg kukulina får lov til at arbejde meget selvstændigt. såsom at sy en nederdel eller tegne skitser og lave mønstre + at lave opgaver som eks. at sy tøj-poser til farvning af textil. sy knapper i skjorter. Sy lidt hist og pist i andet tøj og hjælpe hvor der ellers blir bedt om det og hvor jeg spørger til om jeg kan hjælpe.
Selvfølgelig er det ikke alt sammen "drømme" opgaver. Men det regner jeg bestemt heller ikke med. Jeg suger bare til mig så meget jeg kan af det jeg kan bruge til noget.
Alle er rigtig søde der hvor jeg er.
Det er en virksomhed på godt 8-12 personer. Det er kun få af dem jeg ser hele tiden. Resten, såsom bl.a. chefen Andrea, sidder på kontoret omme bag ved hvor jeg ikke er og kommer kun ud i sy arealet når, han skal godkende et, måske, færdigt produkt (proto typen) inden det skal sendes til produktion, ude på en af de frabrikker hvor de får syet deres kollektioner op.
Komunikationen bliver bedre og bedre for hver dag. Måske fordi jeg selv er begyndt at forstå en masse ord.Der er kun en der kan en lille bittte smule eng, Paulina, hun er på min alder. Så hvis håndfagter og små Italienske ord ikke hjælper hos de andre, så henvender de eller jeg mig til Paulina og så går det lidt bedre. Det er meget hyggeligt sådan. Griner lidt af komunikations besværet, hva ellers kan man stille op;) I min frokost idag kom Paulina ud og sad i solen sammen med mig. Vi fik, med de få ord hun nu kan af eng og det meget lidt jeg kan af Italiensk, snakket lidt sammen om ve og vel. Hun fortalte at virksomheden, som så mange andre, også er ramt af økonomisk krise og at hun var ked af hvis det var lidt småt med opgaverne til mig engang imellem.. Men det synes jeg ikke, jeg kan sagtens få tiden til at gå med at være og lære og gøre i det tempo det nu engang går, der hvor jeg er. Jeg får bestemt rigtig meget ud af det
Jeg har fri kl 16.30 om dagen og er tilbage i Prato ved 17.30 tiden. Så snuser jeg rundt i Prato og kigger lidt i alle de mange små butikker og andet godt der ligger her. Spiser lidt italiensk is. Handler lidt ind.
Efter at have været i Firenze i lørdags, og snust godt ind der, har jeg/vi ikke det store behov for at komme derind igen. Prato er meget mere hyggelig de butikker her er helt fine.
Vi laver mad sammen når vi mødes på værelset. Drikker te. Spiser Italienske godter. Læser, strikker og hygger Vi har snakket om en tur til Pisa på lørdag. Men efter som jeg har været der før har jeg ikke det store behov og jeg ved ikke om Eyd vil helt 100.
vi får se.
Så fra mig er alt godt. Jeg er Glad. Det lune forårs vejr svinger lidt for tiden. Men uanset hvad er det meget mere forår her end i DK.
Caio Kukulina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar