UGE 2 I PISTOIA

Fuck en uge vi har haft!

tirsdag: vågner vi uden vand i hanerne, låser døren op og kigger ud på gangen, hvor der ligger vand overalt, inkl. de kontorer der er her på stedet, hvor vi bor. Haste haste ringer vi til de ansatte, og da Giovanni ( vores kontakt/chef for stedet/den enese som kan engelsk ) kommer, begynder vi at feje ( med koste, ja ) vand ud af kontoret og ud af hoveddøren ( vi ligger på 1. sal ). Det gør vi så i små 3 timer, da der er vand i mange rum, og vi skal have fjernet det hurtigst muligt!
Der er ikke sket noget med vores lille lejlighed, på trods af at den ligger i niveau under resten af stedet - hvor heldig kan man være!??
Bagefter går alle hjælperne og de ansatte ud til kaffe - noget vi har fundet ud af, at man altid gør for at afslute noget hernede. Når man har tømt kaffekoppen, så er det ligesom overstået, og så er alt glemt. Videre! Ikke hænge sig i småting, en fed filosofi egentlig. Arbejsdagen fortsatte for de andre som vanligt på trods af vådt gulv og ødelagte papirer - men vi fik fri resten af dagen - tiltrængt! Både fordi det var lidt hårdt at ordne vandhalløj ( vabler siger jeg bare ), og fordi vi ikke kunne komme i bad - og så bare fordi jeg især var træt af mit praktiksted, hvor jeg på dét tidspunkt knap nok havde rørt en symaskine endnu.
I stedet fandt vi en super lille stofbutik i Pistoia og kom ud at spise med Giovanni om aftenen - eller ham og hans meget mærkelig ven, dybt religiøs og forstokket. Men gratis mad! Yes
Torsdag mødtes vi i FIrenze for at g ååud a spise, og bagefter ville jeg lige vise Jeanne den flotteste/lækreste stofbutik, men der var lukket da vi kom derhen. MEN da vi tager i døren, kommer der en ældre herre ud og åbner for os alene. Ejeren - viser os rundt og prøver stof på os, som var vi dronninger - han var super charmeur og fortalte op og ned om butikken osv. Han har leveret stof til Alexandras brudekjole, Cher etc. Han var bare så varm og god ved os - og så som han skal til at lukke, spørger han om han ikke må give et glas vin på den lokale vinbar. Så skidt da! Så fik vi et glas Chianti og sad og fik små klem i hånden og han skrev digte til os på servietterne. Sikke en oplevelse! Det lyder måske som en corny type, men nej. Overhovedet ikke. Han var bare så glad for at se unge smukke danskere: Han var vant til at studerende fra DK kom i hans butik på studieture og havde meget kontakt til en rektor på en skole i Odense, så han hunne også danske ord og kendte København. Det var bare så fedt!
Fredag var bare ren bæ. Jeg fik lige pludselig lov til at sy - fik samlet 7 par pyjamasbukser på en time, og gik glad hjem i den tro at nu gik det da fremad på det sted! MEN da jeg kommer hjem på centret, fortæller de mig at nu har de endelig fundet et nyt sted til mig, hvor jeg kan komme til a sy. Og at det ikke kan ændres. For helvede da - nu gik det ligeså godt og vi havde det sjovt sammen, der hvor jeg var. Og så skal jeg bare stoppe uden at sige farvel, mandag morgen ud et nyt sted. Til gengæld er jeg garanteret at komme til a sy - skal sy dele til sko for Gucci. Det bliver nok fint.
Jeanne blev til gengæld frosset ude på sit job. De har fået en ny praktikant som kan mere, inkl. lidt italiensk. Og hun bliver tydeligt favoriseret og de har talt grimt til Jeanne. Vi har fået dem fra centret til at ringe derud mandag. Hvis ikke det ændrer sig, så må hun altså gå derfra, det er bare for tåbeligt.
I dag skulle vi have været i Milano, men Jeanne mistede sin pung i morges på vejen, så vi måtte vende om og få VISA kortet spærret og på politistationen i stedet for. Vi tog Giovanni med, og han kender dem allesammen - så vi var da lige nede og slutte af med en kop kaffe sammen med 3 af politikommissærerne. I ved - så er det ude af verden. Jeanne har været ked af det selvfølgelig, men er god igen og vi har været ude at spise i dag. SÅ skal vi bare have ordne sådan noget med forsikring og have fået overført penge til at dække resten af turen og sådan noget. Vi fik stoppet VISA kortet tidsnok il at hun ikke har mistet andet end e kontanter hun havde i pungen.
I moregn skal vi il Siena på "eskursion" med nogle spanske studerende og en amerikaner, der er i prakik her på centret - det skal nok blive hyggeligt!

det var bare lige lidt fra os her i Pistoia - sikke en smøre!

Ciao, KARINA